Sådan gør du:

kombucha brygning step by step

Først og fremmest.. Velkommen til Kombucha Guiden!
Bare rolig, du skal ikke kedes for længe.. For jeg ved, at du bare gerne vil i gang med at brygge kombucha. Men hvis du ikke har prøvet det før, så er der nogle vigtige ting, som jeg gerne vil fortælle, inden du begynder!

Så læs lige med lidt endnu ..

Kombucha laves ikke på én dag!
Grundopskriften skal fermentere i gennemsnit 10-14 dage, før du har en brygning i hus. Herefter kan man lade drikken efterfermentere i 2-3 dage i mindre flasker og tilsætte andre ingredienser. Det giver en lækker boblende kombucha fuld af brus og smag. Man behøver ikke at efterfermentere, men man kan gøre det.

Sørg for at du har det rette udstyr og de rigtige ingredienser!
Inden du går i gang skal du sikre dig, at du har det rette udstyr og ingredienser for at komme i gang. Processen bliver meget nemmere for dig, hvis du har det optimale udstyr og redskaber (men mindre kan også gøre det).


Alt hvad du skal bruge til at komme i gang:

UDSTYR DU SKAL BRUGE:

  • En stor glasbeholder
  • Glasflasker med patentlåg
  • Tragt + si + elastikker
  • Rent klæde eller viskestykke
  • Termometer

» Læs om det vigtige udstyr til brygningen

udstyr-hjemmebryg

INGREDIENSER TIL OPSKRIFT:

  • Te + tefilter
  • Vand
  • Rørsukker
  • Scoby svamp
  • Kombucha fra en tidligere brygning

» Læs mere om alle ingredienserne her

ingredienser-kombucha-brygning

Kombucha grundopskrift:

Ingredienser:
• 4 l. Vand
• 20 g. Te – » Læs mere om de forskellige tetyper her
• 340 g. Rørsukker
• 350 ml. Tidligere brygget kombucha
• 1 styk SCOBY – » Bliv klogere på scobyen her

Sådan gør du:
1. Hæld 2 af de 4 liter vand i en gryde og giv det et let opkog. Afkøl vandet så det har den rigtige temperatur til den valgte te.

2. Tilsæt tebladene og sæt gerne låg på gryden. Lad teen trække i 13-15 minutter.

3. Fjern herefter tebladene og tilsæt rørsukker. Rør rundt i gryden med en træske, indtil du kan mærke, at sukkeret er helt opløst.

4. Hæld de sidste 2 liter vand i den glasbeholder, du vil brygge din kombucha i. Hæld den søde te op i beholderen. (Sørg for at væsken er kølet ned til mindst 25 grader.) Tilsæt din starter- kombucha (altså 400 ml. tidligere brygget kombucha). Læg scobyen ned i beholderen med den hårde side opad, og den bløde side med “gærstrenge” nedad. Dæk beholderens åbning med et viskestykke og luk til med en elastik.

5. Sæt beholderen et ugeneret sted i 7 dage, før det prøvesmages.

Men hvad så bagefter?

prøvesmagning kombucha

Når kombuchaen har stået en uges tid, er det tid til at prøvesmage. Brug tappen på beholderen eller en ren ske. Smag til de næste dage indtil du har fundet en god kombination af sødme, syrlighed og gerne lidt blid brus. Hvis smagen er for sød, så er drikken ikke klar endnu. Jo længere du lader kombuchaen stå, jo syrligere bliver smagen.

Når du selv synes, at du har fundet en god balance i smagen efter 7-14 dage, så hældes kombuchaen igennem en si (så ‘gærstrenge’ sorteres fra). Brug herefter tragten til at hælde kombuchaen på rene glasflasker med patentlåg og stil på køl. Husk at gemme 350 ml. kombucha til din næste brygning.

Opbevar scobyen i en tætlukket skoldet glasbeholder med lidt overdækkende kombucha-væske.


Gratis kombucha guide – lavet i en printvenlig udgave

nyhedsbrev kombucha guide

Kom godt i gang med din kombucha brygning. Tilmeld dig Kombucha Guidens nyhedsbrev og få tilsendt en overskuelig opskrift guide i PDF – lavet til smartphone, tablet og som printvenlig udgave.



Sådan bliver du klogere på scoby svampen:

hvad-er-en-scoby-svamp

Læs også: » Hvad er en scoby og hvorfor skal jeg bruge den?
Bliv klogere på hvad den vandmandslignende, gelé-agtige svamp egentlig har med kombucha at gøre.

mor-scoby-datter-formere

Læs også: » Læs alt om Mor-scoby og Datter-scoby
Måske har du allerede oplevet at din ene scoby er blevet til to. Og hvordan er det så sket? Læs om scoby-svampens fascinerende evne til at formere sig.

scoby-hotellet

Læs også: » Scoby hotellet, a hva’ for noget? – Få svaret her
Efter hver brygning vil man have et antal overskydende scoby – men hvad gør man ved alle dem? 
Tjo, man laver et SCOBY-hotel!

2 comments

  1. Do you have a spam issue on this blog; I also am a blogger,
    and I was wondering your situation; we have created some
    nice procedures and we are looking to exchange
    techniques with other folks, why not shoot me an e-mail if interested.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *