Udstyr

Kombucha udstyr du skal bruge – den korte udgave:
En stor glasbeholder, glasflasker med lufttætte patentlåg, et rent klæde eller viskestykke, en si, tragt, tefilter, elastikker og et termometer.

Find en mere uddybende liste over alt udstyr lige nedenfor..


Behøver jeg alt udstyr?

udstyr materialer hjemmelavet kombucha

Der er mange forskellige holdninger til udstyr, når det gælder brygning af de fleste drikkevarer fx øl, kaffe, juice – og det samme gælder også ved fremstillingen af kombucha.

Spørgsmålet kommer ofte: Hvad skal jeg købe? Hvad kan jeg nøjes med? – Og kan jeg bruge noget andet i stedet for..?

Altså, ja det kan du. Der er ingen grund til at være fanatisk, når det gælder udstyr. Men når det så er sagt. Det er altså udstyr, som er bedre end andet – og ikke mindst, som vil gøre din brygning en del lettere! Det svarer lidt til, at du vil bage gode surdejsboller, men at du ikke har nogen bageplade til ovnen. Så kan det godt blive en lille smule svært. Ikke at det ligefrem er umuligt, men dog svært..

Så, hvis du ønsker et godt resultat og gerne vil eksperimentere med kombucha fremover, så vil jeg i den grad anbefale at købe ind til udstyret – det kan altså godt betale sig (nogen af tingene har du nok allerede).


Beholder + et rent klæde:

Vi kommer ikke udenom, at du skal have en beholder til din brygning. Som vist på billedet har jeg både en på 4 liter og en på 8 liter. 4 liter er rigeligt, hvis du ikke brygger voldsomt store portioner ad gangen. Du skal også bruge et rent klæde eller viskestykke, som skal dække beholderens top med en elastik.

Jeg vil anbefale at købe en beholder af glas. Den er lavet af fermenteringsegnede materialer, og så har du jo nemt ved at holde øje med udviklingen og se den fantastiske proces gennem glasset. Find en beholder med en bred åbning i toppen (så der kommer ilt ned og så scobyen let kan vokse sig større) – og så vil jeg klart anbefale at købe en med tap forneden!
Det gør det meget nemmere, når du skal prøvesmage uden at forstyre resten af indholdet og scoby-laget.

I øvrigt så kan beholderne jo bruges til mange andre drikkevarer efterfølgende: Hjemmelavet lemonade, cider, saftevand eller andre læskende drikke.

De kan købes til omkring 150 kr. – 250 kr. i de fleste isenkræmmere, køkkenbutikker eller større supermarkeder.


Glasflasker:

sundhed-kombucha-hjemmebryg

Flasker skal du også bruge som en del af dit udstyr. De bruges, efter kombuchaen er brygget færdig i den store beholder, og nu er klar til at komme på flaske.

Kan jeg ikke bare bruge almindelige plastik flasker?
Nej, ikke rigtigt. Det er vigtigt, at det er lufttætte flasker ala lemonadeflakser med patentlåg/prop. De skal nemlig kunne modstå det tryk, der kommer, når man efterfermentere – altså når man hælder den færdige kombucha på flaske og der dannes kulsyre.

Om flaskerne er 1 liter, større eller mindre – det er ligemeget. Køb nogle flasker, som passer til den mængde, du gerne vil opbevare din kombucha i.

Flaskerne kan koste alt fra 10 kr. – 50 kr. Findes ofte hos isenkræmmere, køkkenbutikker, IKEA m.m.


Tragt, si, termometer og tefiltre:

tragt hjemmelavet kombucha

Lad os tage alt det sidste samlet her.. Det er virkelig gode ting at have til brygningen – men ikke livsnødvendigt.

En tragt er virkelig god at have, når du skal hælde din færdige kombucha på mindre flasker.

En finmasket si er rigtig god at have til filtrering af gærstrenge. Det gælder også hvis du tilsætter frugt, urter, blomster m.m. i din efterfermentering og har brug for at si det fra bagefter.

Brug gerne et termometer, hvis der står på tepakken, at du skal nedkøle til en bestemt temperatur, der er egnet for den valgte te.

Tefilter – hvis du ikke bruger tebreve (som allerede ligger i små tefilter), så er et tefilter en stor hjælp. Alternativt kan du bruge en te si i metal.


te-rørsukker-ingredienser-kombucha

Hvilke ingredienser skal jeg bruge?

Se hele listen over alle de ingredienser, du skal bruge til din kombucha brygning. Alt fra tetyper, sukker, vand og ‘starter-kultur’ og den uundværlige scoby-svamp.
» Læs om alle ingredienserne og kom godt i gang

hvad-er-en-scoby-svamp

Læs også: » Hvad er en scoby og hvorfor skal jeg bruge den?
Bliv klogere på hvad den vandmandslignende, gelé-agtige svamp egentlig har med kombucha at gøre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *